Would you like a career in Procordo?

Senior Backend Udvikler

Er du senior backend udvikler med erfaring indenfor JavaScript og SQL? Og vil du bruge din ekspertise og solide udviklingsevner i en innovativ opstartsvirksomhed med base på Østerbro? Så kan du blive vores nye kollega.

Procordo har specialiseret sig i udvikling af software til forskningsprojekter og produktionsoptimering i hospitalsvæsnet. Vores software anvendes til indsamling af data via spørgeskemaer og præsentation heraf til forskellige brugergrupper. Platformen håndterer automatiseret kommunikation med patienter og fagspecialister, samt projektstyring under kliniske forsøg og behandling af patienter.


Stor medindflydelse på den tekniske platform

Som senior backend udvikler får du hovedansvar for vedligeholdelse, design og videreudvikling af vores platform i et miljø der er bygget på open source komponenter. Du vil indgå i et team på 2-3 udviklere.


Arbejd i et fleksibelt og innovativt arbejdsmiljø

  • Du får mulighed for at arbejde hjemmefra eller fra en hjemmearbejdsplads hvis du ikke er bosat i området
  • Du indgår i et innovativt miljø med uformel omgangstone og højt fokus på medarbejdertrivsel
  • Du får fagligt udfordrende opgaver med mulighed for forme vores fremtidige platform
  • Du får frihed til at skabe nye idéer og udforske nye teknologier/trends
  • Du får løn efter kvalifikationer

Dygtig udvikler med flair for drift og skalerbarhed

  • Du mestrer et eller flere sprog herunder JavaScript og SQL
  • Du har erfaring med MySQL
  • Du har gerne erfaring med drift og udvikling i et Linux-miljø
  • Som person har du godt humør, er ambitiøs og nysgerrig af natur

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Adm. Direktør, Philip Helmer, på telefon 24944155 eller på mail: phh@procordo.com.
Relevante ansøgere bliver løbende kaldt til samtale, så send dit CV og ansøgning hurtigst muligt.

© Procordo 2013. Alle rettigheder forbeholdes. Læs vores Privatlivspolitik og Brugsbetingelser.